Lær at designe din have – bliv din egen havedesigner
Workshop for grupper – få styr på din have med hjælp til stil, struktur og indretning
Drømmer I om at gøre haven mere personlig, funktionel og inspirerende – men er usikre på, hvor I skal starte? På denne workshop lærer deltagerne at tage styringen som deres egen havedesigner, og omsætte idéer til konkrete løsninger, der passer præcis til deres behov og havedrømme.
På workshoppen kombinerer vi korte oplæg med praktiske øvelser og masser af inspiration, mens deltagerne trin for trin lærer at designe deres have. Vi arbejder med placering af elementer fx errasser, bede og stier, og hvordan man skaber tydelige rum ved hjælp af “gulve”, “vægge” og “lofter” i haven. Deltagerne får undervejs mulighed for at blive klogere på deres unikke havestil og fastlægge et tema, så haven både bliver funktionel og harmonisk. Gennem introduktion til forskellige elementer og designprincipper bliver deltagerne klædt på til at komme godt i gang og videreudvikle deres haveplaner med selvtillid.
Der afsættes god tid, så deltagerne kan fordybe sig i deres eget haveprojekt med konkrete værktøjer og tegneredskaber lige ved hånden. Her får de mulighed for at omsætte teori til praksis og skabe en håndgribelig plan, som de kan tage med hjem og realisere i deres egen have.
Kurset foregår i en tryg og kreativ atmosfære, hvor der er rig mulighed for at udveksle idéer, modtage feedback og hente inspiration fra hinanden. Alle forlader workshoppen med ny viden, et personligt skitseforslag og motivation til at fortsætte arbejdet som deres egen havedesigner.
Praktisk Info
Workshoppen afholdes i et lokale, som I selv står for at booke. Der skal være adgang til projektor/lærred, internet og mulighed for, at deltagerne kan arbejde i mindre grupper. Det er en fordel, hvis der også er et bord eller et område, hvor jeg kan lægge materialer frem.
Jeg kommer cirka en time før start for at stille op, så alt er klar til deltagerne ankommer. Jeg medbringer papir, forskellige tegne- og skriveredskaber samt inspirerende materialer – herunder et udvalg af bøger og haveblade.
Forplejning står I også selv for – det kan være kaffe og te, og I kan enten arrangere frokost eller opfordre deltagerne til at medbringe madpakke.
Deltagerne bedes medbringe en skitse/tegning og gerne nogle billeder af deres have. Tag også en pc/tablet med til søgning.
Book en workshop
Giv en gruppe havefolk ny inspiration med en workshop spækket med viden og praktiske værktøjer. Book en workshop med Havens små glæder i dag.
Workshops
5 Timer
LÆR AT DESIGNE DIN HAVE
Vil du gerne gøre noget ved din have, men ved ikke, hvordan du skal gribe det an?
På denne workshop arbejder vi med, hvordan du kan indrette din have, placere elementer og skabe rum i haven med gulv, vægge og lofter.
Du får værktøjer, bliver inspireret og ledt gennem en trinvis proces med oplæg og praktiske øvelser, mens du sammen med andre udveksler idéer og omsætter din havevision til virke-lighed.
5 Timer
LÆR AT DESIGNE ET BLOMSTRENDE BED
Vil du gerne kunne designe et bed, der kan blomstre hele året?
På denne workshop arbejder vi med hvilke planter du skal vælge, hvordan du skaber variation med farver og former og hvordan du kan sammen-sætte planterne i dit bed.
Du får værktøjer, inspiration og bliver guidet gennem en trinvis proces med oplæg og praktiske øvelser. Sammen med andre, kan du udveksle idéer og få feedback, mens du arbejder med at skabe dit eget unikke bed.
2½ Timer
EN NEMMERE HAVE
Tag første skridt mod en nemmere og smukkere have. Deltag i en aften fyldt med idéer og inspiration, hvor vi tager udgangspunkt i din have og arbejder med at gøre den lettere at vedligeholde. Du får konkrete råd til at skabe en have, der er nem at passe, frodig og indbydende. Uanset om du har begrænset tid, energi eller erfaring tilpasser vi haven, så den bliver praktisk, afslappende og fuld af
2½ Timer
HAVEN TIL DE 'VILDE BØRN'
En aften fyldt med inspiration og kreative idéer til at forene en have der tiltrækker sommerfugle og vilde bier, med en have, der fremmer akti- vitet og sanselige oplevelser for børn.
Vi arbejder med at indrette en have der summer af liv og giver plads til fx boldspil, at plukker bær, gå på opdagelse, eller sidde og slappe af, mens du får overrakt en buket vilde blomster.