Spiselig blomsterhave

Fra idé til virkelighed: En spiselig blomsterhave til Holckenhavn Slots kokke

Kokkene på Holckenhavn Slot stod med en udfordring – de ønskede friske, spiselige blomster til deres retter, men manglede en have, der kunne levere blomster det meste af året uden at kræve for meget vedligeholdelse. De havde brug for vejledning til valg af planter, en plan for pleje og en løsning, der også kunne skabe en smuk og inspirerende ramme for både kokke og gæster.

Løsningen blev en skræddersyet spiselig blomsterhave, hvor jeg i samarbejde med kokkene har udvalgt planter, der er forskellige i farve, smag og blomstringstid, så haven kan levere friske blomster det meste af året. Der er udarbejdet en så-, plante- og pasningsplan, der gør det let for kokkene at holde haven i gang. Samtidig er haven designet med siddepladser, så både gæster og kokke kan nyde en rolig stund i de farverige omgivelser.

Som løbende sparringspartner hjælper jeg med at videreudvikle haven, rådgiver med blomster, udvikler værktøjer til organisering og introducerer nye muligheder, så kokkene altid har adgang til et velfungerende og inspirerende havemiljø, der udvikler sig i takt med slottets behov.

Kontakt mig gerne

Book et havebesøg, en workshop eller en haveskitse og kom i gang med dine havedrømme.

Kontakt mig i dag og hør, hvordan vi kan skabe noget grønt sammen.